Jeg er forholdsvis ny i golf, og havde problemer med smerter i håndled, arme og

skulder, når jeg spillede. Min opstilling og mit sving var heller ikke helt okay.


Hen over vinteren 2023/24 har jeg deltaget i et golffitness forløb, og jeg må sige,

det har virkelig hjulpet.


Jeg har startet den nye sæson med et 4 ugers golf ophold i Spanien. Ingen smerter

i håndled, arme eller skulder. Min opstilling og mit sving er jeg ikke længere i tvivl om,

og jeg har fået fantastisk længde på slagene.


Jeg kan kun sige: " Prøv det, du vil blive overrasket ".


Tak til Allan.


Mvh. Lis Lehnert.


Jeg har været medlem af Skovbo Golfklub i en del år efterhånden. Jeg begyndt at fornemme mindre glæde ved at komme ude på banen. Mit spil blev ringere med efterfølgende højere handicap. 

Trænings muligheder syntes jeg var svært at få adgang til.

Men så kom Allan Kristensen, vores ny Pro træner.

Efter tre lektioner kunne jeg fornemme en forbedring i mit swing.

Jeg deltog også i sommer golf skole som gav mig enormt meget både med fysisk spil og psyken's påvirkning.

Det var også hyggeligt og sjovt sammen med de andre deltagere.

Jeg har fået en boost og lysten tilbage til at fortsætte med golfen.


Tak til Allan for de gode trænings muligheder.

 

Mange hilsner

Barbara Franks

Skovbo Golfklub


Deltagelse ved en Golfskole

Jeg synes indhold og formen på skolen er fin. Jeg fik meget fin instruktion, som jeg kan anvende (endnu ikke på banen), mange gode tips og små træningsøvelser til selvtræning.

Desuden skabte du en rolig og hyggelig stemning og sørgede for at vi var ét hold, som alle følte sig som en del af.

At vejret ind imellem generede kan vi jo ikke sikre os imod; men det lykkedes dog alligevel at komme gennem det planlagte program.

Så jeg fik et fint udbytte af Sommergolfskolen og håber at det bliver en tilbagevendende aktivitet.

 

Individuel undervisning.

Allan har undervist mig i jernslag, indspil og putning. Her justerede Allan bl.a. mit sving til korte indspil. Hans instruktion og korrektion var letforståelig og virkede med det samme. Efter 14 dages selvøvelse mødtes vi igen og da havde jeg opnået en sikkerhed i udførelsen af slaget, så jeg turde bruge det på banen. Allans venlige og humoristiske væremåde giver en dejlig afslappet stemning i undervisningen.

 

Mange hilsner

Ole Agersbæk

Skovbo golfklub


Anbefaling af Golftræner Allan


Jeg har nu i et par måneder haft glæde af Allan som træner. Allan er behagelig, og en træner der har vist og flyttet mig i en ny og bedre retning. Allan har været god til at vise og fortælle hvad der skal til i mit sving for at jeg kan blive en bedre golfspiller. Han virker rigtig kompetent, og forstår med simple øvelser at flytte og lave ændringer i ens sving uden at det bliver for indviklet.  Der er ingen tvivl om at han ved en masse om golf, og kan være en hjælp uanset hvad niveau man spiller på. Kan kun anbefale ham 😊 


Brian Skov Thorsted

Skovbo golfklub